På grund af manglende ressourcer i det frivillige bestyrelsesarbejde, har vi haft vanskeligheder med at udarbejde referater fra grundejerforeningens bestyrelsesmøder. Vi prøver nu en ny form, med et nyhedsbrev, som opsamling på foreningens bestyrelsesmøder.
Vi skal understrege, at det ikke er et debatoplæg, men en orientering til grundejerforeningens medlemmer om de aktuelle sager der har været på dagsordenen i grundejerforeningen
Generalforsamlingen
Referatet fra generalforsamling gen findes på foreningens hjemmeside.
Som det fremgår, sagde vi farvel til bestyrelsesmedlem Carsten Bargisen (ejerne) efter en lang og Aktiv indsats i det frivillige bestyrelsesarbejde. Samtidig kunne vi byde Helene Danielsen (ejerne) velkommen som nyt bestyrelsesmedlem.
Renovering af boligvejene
Som bekendt er belægningen på vores boligveje så nedslidte at det over en årrække bliver nødvendigt at renoveres samtlige veje. Vi har på generalforsamlingen øget kontingentet for at kunne imødekomme de økonomiske udfordringer der vil komme de næste mange år.
En arbejdsgruppe bestående af Hans Majlinder og Kim Grønbek forbereder sammen med vores samarbejdspartnere et oplæg om renoveringen. Dette oplæg vil blive præsenteret på et møde for alle i september måned.
Fibia
Når vi nu er ved boligvejene, så har mange af jer bemærket at Fibia har gravet og ageret i vores område. Der er nu nedlagt kabler til fibernet i de fleste boligveje.
Vi har været i løbende dialog med Fibia om reetableringen og er til stadighed i dialog med dem. Vi har ikke været tilfredse med genetableringen af vores veje, og oplever til stadighed manglende kvalitet i reetableringen.
Vi kan oplyse, at Fibia i den nærmeste fremtid vil etablere fibernet i Skovgården og Kildemarken III.
Nedgravning af fjernvarme i området.
Ringsted Forsyning er nu færdige med arbejdet omkring videreførelse af fjernvarmen til Kærehave og det nye område Hulmarken. Forsyningen mangler kun at nedgrave en vandledning på den nordlige del af parken – helt oppe ved støjbæltet til Køgevej.
Det landskab som arbejdet har efterladt, er ikke et kønt syn. Vi har løbende været i dialog med Ringsted forsyning og entreprenøren.
I den nærmeste fremtid vil entreprenøren iværksætte arbejdet med at reetablere grønningen og hele parkområdet. Vi har på et møde den 6.maj gennemgået arbejdsområdet sammen med Ringsted Forsyning og entreprenøren. Vi er fortrøstningsfulde omring at området vil blive reetableret, og få et udseende som vi kendte det før arbejdet blev iværksat.
Bio-gruppen
Bio-gruppen som refererer til Grundejerforeningens bestyrelse arbejder aktivt med at sikre en god biodiversitet i vores område.
Gruppen har samarbejdet med studerende landskabsarkitekt Olga fra DAB. Hun har været meget behjælpelig med råd og vejledning samt udarbejdelse af planer m.m.
Søndag den 8. maj var alle medlemmer i grundejerforeningen inviteret til grøn dag.
I staren af juni vil der foreligge en samlet plan for området som bestyrelsen efterfølgende skal drøfte Iden Vi indleder forhandleringer med Ringsted kommune om tilladelse til de nødvendige ændringer i landskabet.
Du lan følge Bio-gruppens arbejde via grundejerforeningens hjemmeside.
Skraldespande
Vi er opmærksomme p, at der har været problemer med manglende skraldespande i området. Vi har kontaktet kommenen med henblik på at få skraldespandene opsat igen. Derudover har der på vores eget område været problemer med at få tømt skraldespandene, også her har vi taget de nødvendige initiativer.
Parkering
Som du bl.a. kan læse det i bestyrelsens beretning fra generalforsamlingen, har parkering været et tilbagevendende problem. Vi skal i den forbindelse understrege at vi alene forholder os til grundejerforeningens område.
Ringsted kommune har haft fokus på fremkommeligheden for skraldebiler samt brand- og redning. Vi har som bestyrelse løbende været i dialog med kommunen om parkeringsforholdene på grundejerforeningens område.
Ringsted kommune har tilkendegivet at der er behov for at etablere zoner med parkeringsforbud på Kildehøjvej, Kildemosevej og Kildeskovvej. Grundejerforeningen har tilkendegivet, at vi gerne vil i dialog med kommunen. Bestyrelsen har i et høringssvar tilkendegivet at de træer der står langs boligvejene, er en del af problemet med fremkommelighed, derfor har vi peget på en reduktion af træerne. Derudover har vi tilkendegivet at evt. tiltag fra kommunens side, ikke må have omkostninger for grundejerforeningen.
Udarbejdet af Henrik Carlsen