Der har igennem længere tid været udfordringer med misbrug af grundejerforeningens skraldespande på den sydlige stamvej, langs Haveforeningen Kildebo.
Misbruget består i, at større mængder affald, end vi ser i områdets øvrige spande (herunder husholdningsaffald i affaldsposer), afleveres i spandene. Det resulterer i, at disse affaldsspande bliver meget hurtigt fyldt, og affaldet så flyder over og ligger spredt rundt omkring spandene.
Bestyrelsen har forsøgt at løse problemet ad adskillige forskellige veje, herunder kommunikation med haveforeningen og fysisk blokering af større stykker affald. Senest er tømningsfrekvensen blevet hævet til ugentligt.
Det har været et tidskrævende arbejde, og problemet er ikke forsvundet.
Bestyrelsen ser nu kun to mulige løsninger:
1) Sløjfe skraldespandene og spare udgifter til tømning.
2) Etablere mere rummelige spande for et større engangsbeløb (ca. 40.000kr) – med højere løbende udgifter til tømning til følge (minimum 7.000kr/årligt).
En enstemmig bestyrelse har valgt at sløjfe spandene, da vi ikke ønsker, at medlemmernes kontingent skal finansiere en affaldsordning for haveforeningen.
Bestyrelsen er indforstået med, at det vil medføre, at hundeluftere og andre gående vil blive nødsaget til at bære småt affald og hundeposer lidt længere.
Vi håber på jeres forståelse. Vi har truffet denne beslutning i respekt for grundejerforeningens medlemmer og jeres kontingent.
Vi holder selvfølgelig øje med situationen.
Mvh. og tak for forståelsen,
Grundejerforeningen Kildemarkens bestyrelse